ŠKODA Herning

Oplev PostNord Danmark Rundt med ŠKODA

ŠKODA sponserer Danmarks største cykelløb, PostNord Danmark Rundt, med mere end 30 OCTAVIA, SUPERB og KODIAQ og lægger også navn til løbets hvide ungdomstrøje.

Hvor der er et dansk cykelløb, er ŠKODA så godt som altid. Siden april har ŠKODA sponseret mere end 15 cykelløb – alt lige fra Tøserunden i Køge til EM i landevejscykling i Herning. Men den tilbagevendende store finale på cykelsæsonen er altid PostNord Danmark Rundt, som ŠKODA sponserer for 6. år i træk.

Et professionelt cykelløb kræver masser af biler for at kunne køre rundt, og igen i år stiller ŠKODA mere end 30 biler til rådighed for bl.a. løbsledelse, officials, lægestab og repræsentanter fra Union Cycliste Internationale (UCI). De får fornøjelsen af at køre rundt i ŠKODAs største og mest rummelige modeller; OCTAVIA, SUPERB og KODIAQ.

Sponserer den hvide ungdomstrøje

Ikke alene sponserer ŠKODA PostNord Danmark Rundt med biler. ŠKODA lægger også navn til den hvide ungdomstrøje, som tildeles den ungdomsrytter, som samlet er bedst placeret efter hver etape. Til sidst hyldes den samlede vinder af ŠKODA Ungdomskonkurrencen på podiet i Aarhus.

”Hos ŠKODA lægger vi vægt på at støtte cykelløb for både motionister og professionelle, fordi begge dele er med til at udbrede den sport, som vi alle elsker. Den hvide ungdomstrøje motiverer de unge cykelryttere, som er Danmarks kommende cykelstjerner,” siger Henrik Blom, direktør for ŠKODA Danmark.

Mød ŠKODA i start- og målområderne

De hundredtusinder af tilskuere til PostNord Danmark Rundt kan ligeledes se frem til at møde ŠKODA, som kører i karavanen foran feltet. Samtidig har ŠKODA en udstilling i start- og målområderne i byerne undervejs, hvor man bl.a. kan købe ŠKODAs cykeltøj og –udstyr.

PostNord Danmark Rundt afholdes 12.-16. september. Løbet starter på Frederiksberg og efter fem etaper på i alt 760 km ender løbet i Aarhus i anledning af byens rolle som europæisk kulturhovedstad.

Læs mere om ŠKODAs engagement i PostNord Danmark Rundt på ŠKODAs blog om cykling, welovecycling.dk, hvor der også er en guide til at opleve cykelløbet som tilskuer.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk