ŠKODA Herning

Danmarkspremiere: ŠKODA KODIAQ med syv sæder

Danskerne vælger i stigende grad en SUV, når de skal købe bil. De ønsker en bil, som forener dagligdagens praktiske behov med alle muligheder for en aktiv livsstil. Sådan en SUV er den helt nye ŠKODA KODIAQ, som har danmarkspremiere hos ŠKODA-forhandlerne søndag 9. april. Ikke alene har KODIAQ tre sæderækker og god plads til hele syv personer. De oplever også en uovertruffen komfort og maksimal sikkerhed, da KODIAQ har ŠKODAs højeste udstyrsniveau, Style, samt masser af muligheder for innovativt ekstraudstyr. Samtidig stiller KODIAQ med nogle af ŠKODAs kraftigste motorer, DSG automatgear og mulighed for 4x4, så KODIAQ fortsætter med at køre, hvor andre biler må give op!

Design og rummelighed: syv sæder og op til 2.005 liter bagage

KODIAQ er den første SUV med ŠKODAs nye design. Det dynamiske design – herunder for- og baglygterne – er inspireret af bøhmisk krystal, men derudover er der også tale om et gennemtænkt SUV design med en frihøjde på 18,8 cm. Tag for eksempel placeringen af tågeforlygterne. De sidder højt oppe, hvor de er godt beskyttet. Ligesom man ruller bukserne op, når man skal vade igennem et vandløb.

KODIAQ er 4.679 mm lang, 2.087 mm bred inkl. sidespejle og 1.676 mm høj inkl. tagræling. Akselafstanden er 2.791 mm. Samlet giver det en ekstremt rummelig kabine, der har tre sæderækker og plads til hele syv personer. Og hvor tredje sæderække i andre SUV’er og MPV’er ofte har karakter af ‘nødsæder’, er der overraskende god plads i KODIAQ.

Det samme gælder bagagerummet, som rummer 270 liter bagage, når alle sæder er i brug. Når man fælder de to bageste sæder frem, forsvinder de ned i bagagerumsgulvet og giver en hel lasteflade samt et bagagerum på hele 630 liter. Fælder man også anden sæderække frem, får man klassens største bagagerum på 2.005 liter.

Standardudstyr: Fuld LED-forlygter og dørkantsbeskyttelse

KODIAQ fås udelukkende med det højeste udstyrsniveau, Style. Det betyder, at man får særdeles meget og luksuriøst standardudstyr for pengene. For eksempel har KODIAQ fuld LED-forlygter, hvor både køre-, nær- og fjernlys har det klare og energibesparende LED-lys. En anden nyhed er den smarte dørkantsbeskyttelse, som kommer frem på et splitsekund, når man åbner en sidedør. Den beskytter dørkanten – og mod ‘Bilka-buler’ i nabobilen.

Derudover kan nævnes 19” sølvfarvede Triglav alufælge, Bolero infotainmentsystem med Smartlink+/Apple CarPlay, DAB, 8 højttalere og Bluetooth telefonforberedelse, 3-eget multifunktionslæderrat med styring
af radio og telefon samt styring til DSG automatgear, 3-zonet Climatronic klimaanlæg, KESSY – nøglefri betjening, LED ambiente lightning (lys i panelerne), parkeringssensor for og bag, el-indfældbare sidespejle med varme og sølvfarvet tagræling.

KODIAQ har også et omfattende sikkerhedsudstyr med bl.a. syv airbags, ESC antiudskridningssystem med multikollisionsbremse og træthedsovervågning, der passer godt på fører og passagerer. Ligeledes passer KODIAQ godt på medtrafikanterne, for frontassistenten har fodgængerbeskyttelse, så den kan nødbremse bilen, hvis man ikke reagerer i tide på såvel forankørende trafik som fodgængere. Derudover har KODIAQ en dynamisk fartpilot, som kan sørge for at holde sikker afstand til forankørende biler ved hastigheder helt op til 160 km/t.

Ekstraudstyr: Area View og Trailer Assist

Selvom KODIAQ har et omfattende standardudstyr, er der også masser af spændende, praktisk og innovativt ekstraudstyr. For eksempel kan man få Area View, hvor man ved hjælp af kameraer i kølergrillen, sidespejlene og bagklappen ser på skærmen i kabinen, hvad der sker hele vejen rundt om bilen. Area View kan tilmed vise bilen i ‘fugleperspektiv’, ligesom den viser hjælpestreger og bilens retning, når man bakker.

En anden stor hjælp til at bakke er Trailer Assist. Det nye assistentsystem, som også fås til den nye Octavia, hjælper med at bakke for eksempel en trailer eller campingvogn på plads, mens man justerer retningen med drejeknappen til el-sidespejlene.

For at køre med trailer skal KODIAQ have et anhængertræk. Det fås nu i en version, der frigøres med et tryk på en knap i bagagerummet.

Opkobling: ŠKODA Connect med nødopkald

ŠKODA Connect er en ny måde at tænke behovet for information, hjælp og tryghed sammen med bilen. Systemet består af tre dele: nødopkald, Care Connect og Infotainment Online.

Nødopkaldsfunktionen gør det nemt og hurtigt at rapportere en ulykke til alarmcentralen med et tryk på en SOS-knap i loftet ved bakspejlet. Men funktionen bliver endnu bedre, når den automatiske del bliver fuldt understøttet af alarmcentralen i Danmark i løbet af 2018. Systemet er nemlig i stand til at oprette automatisk forbindelse til en alarmcentral, hvis KODIAQ selv er involveret i en ulykke, som er så kraftig, at en airbag og/eller
selestrammer bliver udløst. I så fald bliver der automatisk sendt data til alarmcentralen om GPS-position, hastigheden da ulykken skete, kørselsretning og antallet af passagerer, så alarmcentralen kan videregive dem til redningstjenesten. Samtidig bliver der etableret en taleforbindelse mellem alarmcentralen og kabinen.

Care Connect rummer en hel parade af funktioner, som giver værdi i hverdagen. F.eks. forbinder Care Connect KODIAQ med en app på smartphonen, hvor man bl.a. kan tjekke, om man låste bilen, hvor den er parkeret, eller om den overskrider en forudindstillet hastighedsgrænse. Desuden forbinder Care Connect KODIAQ til den foretrukne ŠKODA-servicepartner, som registrerer, når det er tid til service og automatisk sender forslag til dato for værkstedsbesøg inklusive pris. Samtidig kan man til hver en tid selv se bilens ‘sundhedsrapport’ i ŠKODA Connect portalen på en computer – f.eks. om bremserne er slidt ned, eller om der mangler luft i dækkene. Der medfølger ét års Care Connect abonnement, når man køber en KODIAQ.

Infotainment Online udmærker sig ved onlinefunktioner, som er en stor hjælp på køreturen. F.eks. kan man få realtidsopdatering af trafiksituationen med forslag til alternativ rute, information om brændstofpriser på udvalgte servicestationer på ruten og anvisning af ledige parkeringspladser ved destinationen på udvalgte parkeringspladser. Der medfølger Infotainment Online i ét år, hvis man køber et Amundsen navigationsanlæg eller et Columbus navigationsanlæg.

Motorer og priser: ny TSI motor med 180 hk og priser fra 445.000 kr.

En stor SUV kræver en stor motor. KODIAQ stiller med nogle af ŠKODAs kraftigste motorer, og de har alle DSG automatgear. Mindste benzinmotor er 1.4 TSI ACT 150 hk med automatisk cylinderfrakobling samt DSG gear og 15,9 km/l i henhold til EU-normen, men nyheden er 2.0 TSI 180 hk 4x4. Den har et ventilstyringssystem, som sparer på brændstoffet ved at variere indsugningen alt efter behovet for motorkraft. Med den motor accelererer KODIAQ 0-100 km/t. på 8,2 sekunder, har en topfart på 205 km/t. og kan køre 13,5 km/l.

Derudover fås KODIAQ med to turbodieselmotorer. Med 20 km/l er 2.0 TDI 150 hk AdBlue den mest brændstoføkonomiske motor, mens 2.0 TDI 190 hk AdBlue 4x4 og 17,5 km/l er den kraftigste. Den er bjørnestærk med et moment på hele 400 Nm, når der skal trækkes en bådtrailer eller en stor campingvogn. I Danmark er KODIAQ med syv sæder godkendt til at trække op til 2.000 kg anhænger med bremser.

De to kraftigste motorer har 4x4, hvor firehjulstrækket automatisk fordeler trækkraften til de eller det hjul, som har bedst fat i underlaget. På tør vej trækker KODIAQ primært på forhjulene, men den elektrohydrauliske kobling kan fordele helt op til 85 procent af trækkraften til ét hjul.

Både Børsen og Bil Magasinet har fastslået, at KODIAQ er et særdeles godt køb til prisen, når man sammenligner plads, udstyr og kvalitet med biler i premium segmentet. KODIAQ er da også en af de eneste SUV’er på det danske marked, hvor man får en kabine med syv sæder for under 450.000 kr. Således koster 1.4 TSI ACT 150 hk DSG Style 445.000 kr., 2.0 TDI 150 hk AdBlue DSG Style koster 469.000 kr., 2.0 TSI 180 hk DSG 4x4 Style koster 510.000 kr., og 2.0 TDI 190 hk AdBlue DSG 4x4 Style koster 533.000 kr.

Service- og reparationsaftale kan tilkøbes for kun kr. 219 pr. måned ved km. 45.000 over 36 måneder.

En tryghedspakke kan købes for kr. 5995,-, den udvider garantien op til 4 år/km. 100.000, alt efter hvad der kommer først.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk